Contact
Axalta Coating Systems GmbH
Uferstrasse 90
4057 Basel
Schweiz
Indaba
Nina Bressler
Axaltas undersøgelse afslører, at farven er en nøglefaktor i 88% af beslutningerne om at købe et køretøj
- Forbrugerne ønsker en højglans finish i farver, som får dem til at tænke på elegance og stabilitet
- Axaltas forbrugerundersøgelse vedrørende foretrukne farver på køretøjer i 2021 giver indsigt i, hvilke farver og lakeringstyper, som foretrækkes af ejerne af køretøjer i fire af de største bilproducerende lande (Kina, Tyskland, Mexico og USA).
PHILADELPHIA, USA – Den 2. juni 2021 – Axalta (NYSE: AXTA), en førende global leverandør af sprøjte- og pulverlakker, har offentliggjort sin forbrugerundersøgelse vedrørende foretrukne farver på køretøjer i 2021. Undersøgelsen har det mål at analysere forholdet imellem farve og beslutningen om, at købe et køretøj ifølge forbrugerne. Mere end 4.000 deltagere i alderen 25 til 60 år i fire af de største køretøjsproducerende lande – Kina, Tyskland, Mexico og USA – svarede, at farven var en nøglefaktor i 88% af beslutningerne om køb af køretøj.
”Psykologien vedrørende farver er en magtfuld og påvirkende faktor, når det gælder beslutninger om køb af køretøjer. Farvevalget afspejler tit ejeren af køretøjets personlighed”, udtaler Nancy Lockhart, Axaltas Global Manager ansvarlig for Farver og Lakeringstyper til køretøjer. ”Det interessante er, at elegance, stabilitet og positivitet var de dominerende farveegenskaber, som var ønsket blandt deltagerne i undersøgelsen.”
Undersøgelsen analyserede de farver, som forbrugerne ønskede på deres køretøjer for at kunne forstå mulige fremtidstendenser. På trods af, at forbrugerne muligvis foretrækker eller ønsker en bred vifte af farver, så var der individuelle præferencer, som viste forskellene fra land til land.
Undersøgelsen udforskede desuden præferencerne indenfor lakerings-finish og effekter. Højglans finish var tydeligvis at foretrække på alle markederne i undersøgelsen, med undtagelse af Kina. I Kina viste resultaterne, at der stort set var lige mange som foretrak højglans som en mat finish (48% foretrak højglans, hvorimod 52% foretrak en mat finish). Præferencerne vedrørende effekter var ikke så ensartede på de markeder, som blev undersøgt, som resultaterne vedrørende præferencerne indenfor lakerings-finish. Solide farveeffekter lå i top iblandt deltagerne i USA og Kina, hvorimod de tyske deltagere valgte perlemor og i Mexico valgte de grov metallisk og perlemor, som deres foretrukne lakerings-effekter.
Axalta designer farver som imødekommer behovene hos bilforbrugere over hele verden. Vi undersøger de skiftende dynamikker indenfor farvevalg fra land til land samt fra den ene køretøjstype til den anden, for bedre at kunne lave en prognose til fremtidige modeller. ”Udviklingen af unikke og nye farver, som imødekommer behovene hos vores forbrugeres mærker og forbrugerpræferencer, er en nøglefaktor når det gælder om at forstå markedstendenser. Det er spændende at se, at stærke farver bliver mere og mere populære hos forbrugerne. De røde og blå farver stiger helt klart i popularitet. Det er muligt, at vi kommer til at se flere farver på vejene med strålende effekt i den nærmeste fremtid”, udtalte Nancy Lockhart.
Axalta har udarbejdet og offentliggjort vores årlige rapport om populære farvevalg til køretøjer over hele verden i 68 år. Vores rapport udgør bilbranchens foretrukne, når det gælder farverne på bilerne på vejene som er baseret på salgstallene fra producenterne af originalt udstyr (OEMs). Axaltas forbrugerundersøgelse vedrørende foretrukne farver på køretøjer, bygger videre på populariteten og ekspertisen indenfor farver samt giver nye perspektiver og forståelse for bilforbrugernes syn på relevansen af farver og lakker.
Højdepunkterne i Axaltas undersøgelse vedrørende foretrukne farver på køretøjer fordelt på lande:
Kina: Farven er vigtig for 99% af alle deltagerne i Kina, når de køber et køretøj. De mest populære farver er hvid (29%) og sort (26%). Rød og blå kom ind på henholdsvis femte og sjettepladsen. Ud af deltagerne i undersøgelsen ville 64% skifte producent, hvis de ikke kunne finde deres foretrukne farve hos producenten. Ud af disse deltagere var 93% den eneste beslutningstager, når det gælder farven på det købte køretøj, hvorimod de resterende 7% var afhængige af andre til at hjælpe med beslutningen.
Tyskland: 83% af deltagerne i Tyskland sagde, at farven er vigtig, når man køber et køretøj. 63% af deltagerne var den eneste beslutningstager, når det gjaldt køretøjets farve, men 37% taler med familien om beslutningen. Sort er den foretrukne farve med 32% og blå lå på andenpladsen med 16%. Tyske deltagere anser farven sort for at afspejle elegance og blå afspejler stabilitet. I dette område, ejer lidt mere end en fjerdedel af deltagerne i undersøgelsen (27%) et sort kompakt køretøj.
Mexico: For 90% af deltagerne i Mexico er farven en nøglefaktor, når de køber et køretøj. Rød er den foretrukne farve med 22% og ligger i top hos både mænd og kvinder. 4 ud af 10 deltagere i Mexico nævnte, at de ville skifte producent, hvis de ikke kunne finde den farve de ville have. 64% af deltagerne fortalte, at de ejer en bil med sedan. Farven rød afspejler en elegant personlighed og blå afspejler positivitet ifølge deltagerne i undersøgelsen i Mexico.
United States: Farven er en vigtig faktor, når man køber et køretøj ifølge 79% af de amerikanske deltagere; næsten halvdelen af alle deltagerne (46%) udtalte, at farven er meget eller ekstremt vigtig. 82% af deltagerne i USA sagde, at køretøjsfarver er individuelle beslutninger og 53% af deltagernes husholdninger havde mere end ét køretøj. Selvom sort er en generel tendens, vælger lastbilsejere mere farverige udgaver i blå (nr. 2) og rød (nr. 3). Blå afspejler positivitet og rød repræsenterer eventyrlyst ifølge deltagerne i undersøgelsen i USA.
For yderligere oplysninger om Axaltas forbrugerundersøgelse vedrørende foretrukne farver på køretøjer i 2021 eller landespecifikke resultater, se venligst www.axalta.com/color.
Om Axalta
Axalta er en førende global virksomhed indenfor lakindustrien, som giver kunderne innovative, farverige, smukke og bæredygtige lakeringsløsninger. Lige fra mindre køretøjer, erhvervskøretøjer og reparationslakeringer til elektriske motorer, bygningsfacader og anden industriel anvendelse, er vores lakker designet til at forhindre korrosion, øge produktiviteten samt holdbarheden. Takket være mere end 150 års erfaring inden for lakindustrien, fortsætter Axaltas verdensomspændende team med at finde nye måder, hvorpå vi kan servicere vores mere end 100.000 kunder i 130 lande, bedre og bedre hver eneste dag med de fineste lakker, påføringssystemer og teknologier. Få mere at vide på axalta.dk og følg os @Axalta på Twitter.